Pressemeddelelse
Som et naturligt led i Kirk & Thorsens fremadrettede investeringsfokus, har Kirk & Thorsen (MK 2010 A/S) solgt sin ejerandel i den danske tekstilvirksomhed Uno Danmark A/S. Fremadrettet ejes Uno Danmark dermed af Michael Kjærgaard, der siden 2007 har været virksomhedens administrerende direktør, samt investeringsselskabet Industri Udvikling A/S.
Uno Danmark har siden etableringen i 1978 været en nicheaktør på markedet for dametøj. Positionen har man opbygget gennem et mangeårigt fokus på tidsløs design og en konsistent brug af 29 faste farvevarianter. Grundfilosofien er, at produkterne er ”designet uden udløbsdato”. Produkterne afsættes dels via virksomhedens 25 konceptbutikker, placeret i Skandinavien og Tyskland, dels gennem forhandlere.
Ejerskiftet indikerer samtidig et mere ekspansivt strategiskifte for Uno Danmark. Den nye ejerkreds forventer i de kommende år således at implementere en ambitiøs vækstplan, der bl.a. indebærer en markant forøgelse i antallet af virksomhedens egne konceptbutikker, såvel nationalt som internationalt.
Evt. spørgsmål vedrørende ejerskiftet og Uno Danmark A/S kan rettes til:
Modulex Gruppen med hovedsæde i Billund viderefører nu den ekspansive strategi med opkøb af aktiemajoriteten i selskabets norske distributør – Profflex. Det nykøbte selskab ændrer ved samme lejlighed navn til Modulex Norge
Modulex har erhvervet sig ca. 85 % af Profflex. De øvrige 15 % ejes af den hidtidige daglige leder af Profflex, som bliver Adm. Direktør i Modulex Norge.
Profflex har i de seneste år været ejet af Plenumgruppen i Norge
Administrerende direktør for Modulex Søren Bendt udtaler: ” Modulex Gruppen har en klar strategi om selv at være mere til stede på markederne, og derfor kommer købet som en naturlig forlængelse af, at man sidste år erhvervede sig 51 % af aktierne i selskabets danske distributør Sign Brand, som ved samme lejlighed nu ændrer navn til Modulex Danmark.
Opkøbsstrategien følger to spor, udtaler Søren Bendt. Dels ønsker vi at være tættere på markedet, dels ønsker vi at udvide produktpaletten således at selskabets distributører og kunder kan servicere markedet med total løsninger inden for Branding, Wayfinding, samt øvrige byggeprojekter. Dette er bl.a. gjort muligt ved Gruppens investering i skiltefirmaet Louis Signs i november 2010. Vi ønsker med andre ord, at fylde mere i de enkelte projekter, herunder at træde ind i nye forretningsområder.
Det kan forventes at 2011 også vil komme til at bære præg af strategiske opkøb afslutter Adm. Dirktør Søren Bendt
Ved årsskiftet har Kirk & Thorsen, via en kontant kapitalforhøjelse, øget sin ejerandel i MK 2010 A/S, det tidligere Mezzanin Kapital. Kirk & Thorsens ejerandel er dermed forøget fra oprindelige 33,3 % til nu at udgøre 63,6 %.
Den resterende ejerandel ejes fortsat ligeligt af pensionsselskabet PFA og investeringsselskabet Kirk Kapital A/S.
Vi hos Kirk & Thorsen vil gerne takke samarbejdspartnere, forretningsforbindelser og venner af huset for et godt og positivt samarbejde i det forgangne år.
2010 har været præget af et støt stigende aktivitetsniveau, dels internt i vores egen organisation, men endnu vigtigere har fremgangen også været at spore ude i vores porteføljevirksomheder.
Vi ser frem til et fortsat givtigt samarbejde i det kommende år, som ganske sikkert bliver lige så begivenhedsrigt, som det vi snart siger farvel til.
Vi ønsker jer og jeres nærmeste en glædelig jul samt et godt nytår.
Pressemeddelelse
Avistrykkeriet Rotationen Nykøbing F. A/S med datterselskabet Malmö Tidningstryck AB i Skåne har forstærket sit kapitalgrundlag.
Det sker ved, at den hidtidige finansielle samarbejdspartner, Mezzanin Kapital, nu under navnet Kirk & Thorsen A/S, konverterer sin ansvarlige lånekapital på 25 mill. i Rotationen Holding A/S til aktiekapital i Rotationen Nykøbing F. A/S, idet selskaberne Rotationen Holding A/S og Rotationen Nykøbing F. A/S samtidigt fusioneres.
Lolland-Falsters Folketidende A/S, der hidtil har været hovedaktionær i Rotationen Nykøbing F. A/S, fortsætter med at være hovedaktionær med godt 50 % af aktiekapitalen.
Denne udvikling skal ses på baggrund af det hidtidige positive og konstruktive samarbejde mellem parterne, som blev indledt i forbindelse med etablering af Malmö Tidningstryck AB, der har været i drift siden starten af 2009. Med det således befæstede kapitalgrundlag forstærker trykkerikoncernen sin position og muligheder på det skånske marked, hvor der det seneste år har været en positiv driftsudvikling.
Kirk & Thorsen A/S Lolland-Falsters Folketidende A/S
Peter Thorsen Lars Hvidtfeldt
Adm. Direktør Formand
+45 4070 0676 +45 2684 1054
Mezzanin Kapital A/S er et investeringsselskab, der har foretaget direkte investeringer i en række mindre og mellemstore danske virksomheder. Selskabet er i dag aktionærer i 17 virksomheder indenfor mange forskellige brancher. Udover aktieinvesteringer har Mezzanin Kapital ydet ansvarlig lånekapital til ca. 20 virksomheder således at Mezzanin Kapital i dag har berøring og samarbejde med 37 virksomheder i alt.
Mezzanin Kapital A/S har været igennem en større ændringsproces de sidste år bl.a. afledt af finanskrisen. I efteråret 2009 overtog det Vejle-baserede investeringsselskab ”Kirk & Thorsen A/S” ledelsen af Mezzanin Kapital gennem en management aftale med selskabet.
Mezzanin Kapital er nu fokuseret på udvikling af den nuværende portefølje af virksomheder, herunder at foretage nye investeringer indenfor segmentet ”mellemstore virksomheder”. Den fremtidige strategi for selskabet og for Kirk & Thorsen udtaler adm. direktør Peter Thorsen er ikke længere ansvarlig lånekapital, men udelukkende investeringer i ejerandele.
Som led i restruktureringen af Mezzanin Kapital kan det oplyses at der er sket en større ændring i ejerkredsen således at den fremadrettede ejerkreds udgøres af PFA Pension, Kirk Kapital A/S og Kirk & Thorsen A/S alle med hver 1/3 af aktierne.
Mezzanin Kapital skifter i den forbindelse navn til MK 2010 A/S og vil fortsat blive administreret af Kirk & Thorsen A/S.
Henvendelser vedrørende pressemeddelelsen kan rettes til:
Peter Thorsen
+45 4070 0676